|
|
I Frankrig kører vi ad alle mulige markveje o.
lign. for at spare på motorvejsafgifter. Her holder vi frokost i et
flodleje |
|
Her er vi nået ned i nærheden af den spanske
grænse.
Der ventes mens vi henter de sidste sættevogne i nærheden af lederens
luksusvilla i Pyrenæerne |
|
|
Da vi kommer til Almería på Solkysten, er der gået en
uge, og en del af chaufførerne har luret, at rejsen nok vil vare mere end
de 6 - 7 uger man havde lovet, så de tager hjem igen.
|
|
Her ligger vi så i lejr ved middelhavet i ca.
fire uger inden vi får nye chauffører, men det er jo i grunden ikke så
galt. |
På grænsen mellem den spanske enklave Melilla og Marocco kan vi betragte hvordan marrocanske kvinder smugler
drikkeglas og andre forbrugsgoder over. De har så meget under tøjet, at
de antager næsten dobbelt størrelse. Indimellem er der så en tolder der
banker løs på deres varer med en stok - måske har de ikke bestukket
nok.
Dorthe tog billeder af det, men vrede kvinder kom med en soldat som
resolut fjernede filmen fra Dorthes kamera. |
Spisetid ved Oujda |
Det går helt fint med at komme ind i Marroco, men at komme
ind i Algeriet, er en opgave. Især hvis man ikke mener at skulle
tvangsveksle, fordi man er en "hjælpeorganisation." |
Allan og Jan skærer kød, mens Karsten ser til. |
Det tog 3 uger, at få lov til at komme ind.
I den tid hyggede vi os på grænsen, og tog ind til den nærliggende by
Oujda |
Her er Henning, Sylle og Allan |
|
|
Her har vi så Fiil, som har taget en del af de billeder, du
ser på disse sider. Samt Dorthe Sylvest, i daglig tale Sylle |
 |
|
Allan, i daglig tale "Fri fars" |
|
|
Her er vi endelig kommet ind i Algeriet. Jeg er
i hovedstaden Algier, for at få visa til Mali til alle. Jeg havde ikke
fået penge nok med til visaene, og kunne ikke finde overnatning.
Heldigvis var der et dansk byggefirma, der kunne jeg overnatte, og en
ingeniør Magnus Holm lånte mig uopfordret 1000 kroner på mit glatte
ansigt, penge vi aldrig fik refunderet hos Jan Rugsten, så jeg måtte
selv betale Magnus tilbage. Jan betalte aldrig, medmindre det var absolut
nødvendigt.
I mellemtiden tjekkes og skiftes olie over hele linien i Tlemcen |
|
|
Jan er svensk ingeniør, som har oplevet alt
muligt i Afrika. Det startede med Mau Mau oprørene, hvor han deltog som
lejesoldat, siden har han været storvildtsjæger, haft en stor kvægfarm
i Angola, været ingeniør ved Dansk Crysantemum i Kenya og handelsmand i
Togo o.m.a.
Hans kone Henda, er Sydafrikaner, men hendes slægt har rødder i Danmark. |
 |
